fredag den 30. september 2011

Rod-spotting

Kunta Kinte er genopstået! Han render rundt herinde i en ISS-uniform og skal forestille at gøre rent.Han er høj, bred, kulsort og har det der uundgrundelige ansigt som man ofte ser for sig, når man skal forestille sig "the noble savage". Eller også er det bare stoneface, som skal dække over en ulidelig lede ved jobbet.
Jeg ved det ikke. Men han ser helt forkert ud heroppe. Han burde være nøgen nede på savannen og jagte løver, danse vilde danse rundt om bålet og score dansende lige så sorte ungmøer.
Alligevel bliver jeg lidt glad, når jeg ser ham. Selvom han kun hilser nødtvungent på mig, som om jeg er et insekt han burde kvase, men jeg sidder udenfor rækkevidde.

I hvert fald ser han ud som jeg forestillede mig Kunta Kinte, da jeg læste "Rødder" (som jeg i øvrigt synes var pladderromantisk, grænsende til hysterisk i sit forhold til den afrikanske arv) - den her stoiske neger, der fik taget alle livsdrømmene og nu lever fuldkommen desillusioneret i en verden, hvor hver dag har nok i sin plage.

Men sådan ville jeg også se ud, hvis min eneste jobmulighed var et rengøringsjob....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar