Rødvin.
Eva Cassidy
Bloglæsningin
Et mindre hysterisk anfald
Afslutningen af en hue (fryyyyd)
Mere vin
Og min fantastiske kødsovs, som det tager tre timer at lave
Ævl på face
Twitter
Spænding over jobsamtale
Dagdrømme
Livet er godt
lørdag den 15. oktober 2011
søndag den 9. oktober 2011
Selvudelverende tuderi -der advares på forhånd!
Nu ER I advaret og det er jeg formentlig også, dersom jeg skulle læse dette igen ved lejlighed.
Når folk spørger mig om hvorfor jeg ikke tror på gud, plejer jeg at svare at jeg ikke har brug for at vide at der er et usynligt transcendalt væsen, der bekymrer sig om mig og som ser og tilgiver mine fejl, lige meget hvad. For jeg har jo min familie, der gør det samme, ikke? Hvad fanden skal man så med gud? Et usynligt væsen, der ikke gør meget væsen (fik I den?) ud af sig, men han ER der, han ELKER dig, han vil at du skal overholde hans bud ellers er Fanden løs og du er dømt til evig noget ikke særlig rart.
Nå, bortset fra det med gud, er ovenstående jo en fucking løgn!
Jeg er jo kun noget værd, når jeg gør noget for nogen. Det ved enhver! Jeg har konstant dårlig samvittighed overfor min familie, fordi jeg ikke synes at jeg gør nok og når jeg endelig gør noget, er det bare ikke godt nok. Så jeg går og føler mig konstant gældsat på hjælpekontoen. Faktisk kunne jeg engang finde på at aflyse venneaftaler, fordi moar skal bruge mig til noget hundesitning eller hønsehentning. Det gør jeg ikke mere, men jeg sørger som regel for at passe det ind i mit skema, så det kan blive gjort asap.
Men når jeg åbenbart er uduelig på alle andre områder, kan jeg vel gøre mig fortjent til at være en del af familien, ved at gøre mig nyttig. Og jeg opdager at mine søskende ser mig som en yngre kopi af vores mor. Hvilket jeg IKKE vil være. Så jeg slås med mig selv for at få den til at acceptere mig. Lukke mig ind.
Og jeg ved ikke engang om det er nødvendigt, men det siger de oppe i mit hoved at det er. Fordi jeg synes at mine forældre (læs:MOR) i forvejen tager for meget af min tid og er mere forbundet med frustrationer end glæder. Fordi hun ikke lader mig være i fred, hvordan det så end skal forstås. Jeg ved det ikke engang selv. Nu punker hun mig for at finde et job nu. Fuck af mor. Jeg går heller ikke og fortæller dig hvad du skal stille op med dig selv, vel? Bare fordi du ha et job, betyder det ikke at du har noget at skulle have sagt over os andre, vel? VEL??
Kæft jeg føler mig låst for tiden. I noget jeg sagtens kunne vride mig ud af, men jeg kan ikke overskue processen nu. Eller min mor endnu tættere på.... Eller mig selv.
Når folk spørger mig om hvorfor jeg ikke tror på gud, plejer jeg at svare at jeg ikke har brug for at vide at der er et usynligt transcendalt væsen, der bekymrer sig om mig og som ser og tilgiver mine fejl, lige meget hvad. For jeg har jo min familie, der gør det samme, ikke? Hvad fanden skal man så med gud? Et usynligt væsen, der ikke gør meget væsen (fik I den?) ud af sig, men han ER der, han ELKER dig, han vil at du skal overholde hans bud ellers er Fanden løs og du er dømt til evig noget ikke særlig rart.
Nå, bortset fra det med gud, er ovenstående jo en fucking løgn!
Jeg er jo kun noget værd, når jeg gør noget for nogen. Det ved enhver! Jeg har konstant dårlig samvittighed overfor min familie, fordi jeg ikke synes at jeg gør nok og når jeg endelig gør noget, er det bare ikke godt nok. Så jeg går og føler mig konstant gældsat på hjælpekontoen. Faktisk kunne jeg engang finde på at aflyse venneaftaler, fordi moar skal bruge mig til noget hundesitning eller hønsehentning. Det gør jeg ikke mere, men jeg sørger som regel for at passe det ind i mit skema, så det kan blive gjort asap.
Men når jeg åbenbart er uduelig på alle andre områder, kan jeg vel gøre mig fortjent til at være en del af familien, ved at gøre mig nyttig. Og jeg opdager at mine søskende ser mig som en yngre kopi af vores mor. Hvilket jeg IKKE vil være. Så jeg slås med mig selv for at få den til at acceptere mig. Lukke mig ind.
Og jeg ved ikke engang om det er nødvendigt, men det siger de oppe i mit hoved at det er. Fordi jeg synes at mine forældre (læs:MOR) i forvejen tager for meget af min tid og er mere forbundet med frustrationer end glæder. Fordi hun ikke lader mig være i fred, hvordan det så end skal forstås. Jeg ved det ikke engang selv. Nu punker hun mig for at finde et job nu. Fuck af mor. Jeg går heller ikke og fortæller dig hvad du skal stille op med dig selv, vel? Bare fordi du ha et job, betyder det ikke at du har noget at skulle have sagt over os andre, vel? VEL??
Kæft jeg føler mig låst for tiden. I noget jeg sagtens kunne vride mig ud af, men jeg kan ikke overskue processen nu. Eller min mor endnu tættere på.... Eller mig selv.
fredag den 7. oktober 2011
x
Jeg burde egentlig se at få lukket noget galde ud - det er det eneste sted jeg kan gøre det, da der kun er mig, der kommer her. Så vidt jeg kan se.
Alligevel er jeg nødt til at være forsigtig med hvad jeg skriver, da man aldrig ved hvornår og af hvem man bliver fundet.
Men jeg har altså det her kvindelige bekendtskab. Som jeg egentlig godt kan lide. På afstand. For hun æder mig, hvis ikke jeg holder hende i strakt arm. Hvilket er svært.
Og jeg er bedøvende ligeglad med alle de små ting hendes kæreste gør for hende. Jeg KAN ikke interessere mig mindre for det. Men det skal jeg åbenbart. Så må have the big balls frem næste gang jeg skal indvies i ligegyldigheder om den arme knægt.
Og finde den lange arm frem. Hun er igen begyndt at snige sig ind på mig og selvom jeg nyder hendes selskab, er det mindst lige så rart, når man kan vinke farvel igen.
Hvorfor fanden gør jeg det her?
Alligevel er jeg nødt til at være forsigtig med hvad jeg skriver, da man aldrig ved hvornår og af hvem man bliver fundet.
Men jeg har altså det her kvindelige bekendtskab. Som jeg egentlig godt kan lide. På afstand. For hun æder mig, hvis ikke jeg holder hende i strakt arm. Hvilket er svært.
Og jeg er bedøvende ligeglad med alle de små ting hendes kæreste gør for hende. Jeg KAN ikke interessere mig mindre for det. Men det skal jeg åbenbart. Så må have the big balls frem næste gang jeg skal indvies i ligegyldigheder om den arme knægt.
Og finde den lange arm frem. Hun er igen begyndt at snige sig ind på mig og selvom jeg nyder hendes selskab, er det mindst lige så rart, når man kan vinke farvel igen.
Hvorfor fanden gør jeg det her?
tirsdag den 4. oktober 2011
Det er virkelig ikke let når
kilden til alle mine frustrationer spørger mig hvorfor jeg er nede. Fanden tage Twitter og fanden tage min selvudleveringstrang! Tak og lov for mødre- dem kan man give skylden for det meste ;-)
mandag den 3. oktober 2011
lørdag den 1. oktober 2011
Miss Chili
Her på mine ældre dage er jeg ved at springe ud som haveinteresseret. I hvert fald har jeg lige indkøbt en bunke chiliplanter og jeg nusser og pusser om dem, så jeg ikke kan kende mig selv.
Jeg ELSKER chili og jeg elsker smukke blomster, men indtil videre har jeg kun magtet at holde liv i en kaktusplante og en aloe vera, der livede betragteligt op, da jeg holdt op med at interessere mig for den.
Mine nyeste børn i husholdningen er en apache-chili, en habanero-plante, en smuk arizonachiliplante og en nordamerikansk mynte. Min vindueskarm dufter som en mojitofabrik og chilierne har fået at vide at de har at sætte frugter, for de skal bruges til alt muligt og jeg TÅLER ikke slinger i valsen- der skal produceres!
Lige for tiden kører jeg et trip med at smide rå chili i min te. Det giver en dejlig brænden, sætter gang i blodomløbet og spicer en ellers halvkedelig te op.
Og nåja, så er det jo flotte planter jeg har. Love them love them :-)
Jeg ELSKER chili og jeg elsker smukke blomster, men indtil videre har jeg kun magtet at holde liv i en kaktusplante og en aloe vera, der livede betragteligt op, da jeg holdt op med at interessere mig for den.
Mine nyeste børn i husholdningen er en apache-chili, en habanero-plante, en smuk arizonachiliplante og en nordamerikansk mynte. Min vindueskarm dufter som en mojitofabrik og chilierne har fået at vide at de har at sætte frugter, for de skal bruges til alt muligt og jeg TÅLER ikke slinger i valsen- der skal produceres!
Lige for tiden kører jeg et trip med at smide rå chili i min te. Det giver en dejlig brænden, sætter gang i blodomløbet og spicer en ellers halvkedelig te op.
Og nåja, så er det jo flotte planter jeg har. Love them love them :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)