Det er noget sjovt noget det med veninder. Jeg plejer at sige at jeg foretrækker mænds selskab, men af en eller anden grund tiltrækker min høflige facade altid en mængde af de der hattedamer, med psykiske probleeeemer som jeg egentlig ikke ved hvad jeg skal stille op med. Jeg magter bare ikke de der socialt dysfunktioner - de er så fucking krævende. Har et enkelt bekendtskab, som jeg slog mig hårdt i tøjret for at undgå. Det lykkedes ikke, men indtil videre er det lykkedes mig at få hende hamret ud i en armslængdes afstand. Og for helvede hvor har det krævet konstant træning af armmusklerne, for hver gang jeg slapper bare en smule af, forsøger hun at mase sig ind på livet af mig igen. PRONTO! Og der skal hun ikke være.
Jeg magter ikke at hun optager hele min kommunikationsflade, både her og hisset, med hamrende ligegyldigheder om hvad hendes kæreste laver nu. Som om jeg gider vide det. Medmindre han er ved at partere sin svigernors lig eller noget lige så interessant.
Så på is med hende, for vi er jo konfliktsky her i firmaet og magter ikke at tage diskussionen med hende.
Men jeg ER ikke ret god til at sætte hælene i og verfe de der krammedamer af. Jeg krammer altid høfligt igen. Og så hænger de sgu ved!
Så hellere mænd. I hvert fald som venner og også helst som sexpartnere. Og kærester. Bortset fra at jeg er ved at blive helt umulig i hovedet over en fyr pt. Fanden tage dig!! Og jeg ved ikke engang om du ved hvem du er!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar