søndag den 27. november 2011

En rask lille bandbulle

Milady er grundigt knotten pt. Der er mange ting at være sur over. Lige nu er det kirkeministeren, der rimper min mund sammen, som en frigid kats rectum.

Han har sikkert de bedste intentioner, men det er sgu forstemmende at se Folkekirkens CEO stå og får teologiske bøllebank af en par sorthoveder fra Indre Mission, som det skete i ugens Debatten, hvor Clement Kjersgaard havde linet op til bitchfight ang. kirke og homovielser. Og for at det ikke skulle være løgn, måtte han have hjælp fra Kathrine Lilleør, som sparkede Krarupmås til den store guldmedalje (ok, det var ikke et fair match - Marie Krarup var forbløffende dårligt formuleret og argumenterende.)

For det første, synes jeg at det er pinligt, når en minister overhovedet ikke er klædt på til den debat, han selv har sat i gang, men tror at det  er nok at holde fast i at "Vi taler om kærligheden mellem to mennesker". Flot, Sareen, virkelig flot. Men hvor langt går tolerancen? Hvad med kærligheden mellem en 16årig og hendes 32årige lærer? Eller en 14årig og hans kammerats 25årige søster? I ikke så forfærdeligt gamle dage, var det helt almindeligt og accepteret at folk blev gift i den alder. Og formerede sig. Just saying.
Lad det bære sagt med det samme, jeg synes at der er en RIGTIG god ide at vie homoer i kirken - og måske få afmonteret begrebet "registreret partnerskab", der lyder som forholdet mellem en mand og hans første bil. Det der ordknepperi om "ægteskabet som familiestiftende" institution, er tiden vist for længst løbet fra (Ja, Marie Krarup, det er DIG jeg kigger på), juridisk set er der vist ingen forskel?

Men jeg bliver lidt bekymret, når der står en minister, der både gerne vil slå sig op på at være den, der lytter (hans FB-profil er plastret til med politisk korrekte opdateringer og opfordringer til at ytre sig) og så er han alligevel ikke særligt lyttende, når det kommer til den organisation, han skal stå i spidsen for i denne valgperiode. Fx er det ikke noget taktisk klogt træk at vedtage ved lov at homoer nu har vielsesret. Bevares, det har sparet noget tid, meeeen, Sareen, når du nu så gerne vil være den lyttende, åbne og alt det der gejl-minister, så må du sgu lære at lytte med et åbent sind i stedet for at behandle biskopperne som om de var dine pager. Du er heller ikke "chef" for Folkekirken. Du er sat til at lede dens administration. Så vidt jeg kan læse ud af din arbejdsbeskrivelse.

*fnys*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar