Inkognito

er ikke just mit mellemnavn, men derfor er der heller ingen grund til at hyle op om, at jeg er her også, vel?
Når der nu er fred til at skrive i fred om alt det, som de andre ikke må vide. I hvert fald de fleste andre.

Hmm obsessiv mani. Egentlig et godt udtryk. Minder mig om en fyret freelancer (hvis man da kan være det), der er ret bitter over forløbet.
Det er både pinligt og underholdende at følge med i. Pass the popcorns!

Kan man egentlig være fyret freelancer? Jeg mener - er der arbejde, er der arbejde og er der ikke arbejde, er det bare ærgeligt. Som arbejdstager står man ikke just skidegodt, men det er så vidt jeg er orienteret, vilkårene ved at arbejde freelance. Til gengæld kan man selv sige til og fra i forhold til arbejdsopgaverne.

Nå, hvis man er den type, der bare skal have en sag at "kæmpe" for, skal man måske slå sig sammen med Erik hin Røde. Så kan de danne en klub for noget der har bedst af ikke at komme på skrift. Ak ja, det er ikke let at være vraget.

Det kan jeg efterhånden skrive med på. For tiden er der ikke rigtig noget, der trækker rent jobmæssigt og jeg er godt nede på den front. Det hjælper heller ikke, at jeg tager ti dybe indåndinger hver dag i et forsøg på en udrensning, som skulle have være foretaget for to år siden. Ok, lidt mindre, men man kan fortryde så meget. Det hjælper ikke.
Lige nu prøver jeg at holde modet og intellektet oppe ved at læse alt muligt "intelligent" litteratur og jeg kan faktisk godt lide det,  men somme tider må der lige noget letvægterlitteratur ind. Som Robert Harris, som jeg snart er færdig med og forhåbentlig lidt klogere på Cicero. Derpå skal jeg lige igennem noget Kafka. Tung som bare fanden, men ikke decideret svær. Bare krævende. Og det er godt. Så har man lidt at arbejde med. Så kan jeg slappe af med Knud Thomsen, inden det går løs med Russell og så kan jeg se om Carsten stadig vil lade mig gå på hugst i sine bøger. Gud ja, der er også Cunningham, Easton Ellis og alle de andre nyerhvervelser. Og Kierkegaard. Jeg må tilstå, at jeg magter ikke Grundtvig. Det overvurderede læs sødgrød. Så hellere rendyrket Luther. Han havde en skarpere pen!
Og nu er det sent.

Jeg havde en masse, at sige før. Så skrev jeg en mail og nu er jeg blank!

Nå, jeg ved ikke om jeg havde noget at sige. Jeg kunne skrive, at jeg igen har vredet mit hjerte rundt og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op med det!
Jeg kunne også skrive noget om, hvorvidt jeg er voksen nok til at flytte fra Århus, når jeg rammes af akut hjemve og bare skal hjem til mor. NU!!!!
Hvor voksen er man så? Og vokser man nogen sinde fra det?

Der er også et problem med husmorporno henne i pressen. Det er ikke mit problem. Til gengæld er jeg gået ret hårdt på jagt i brors krimier og fastslået, at i det mindste i den branche er jeg mandschauvinist. Det er jeg generelt, medmindre vi snakker decideret kvindelitteratur, sombare skal underholde. Eller oplyse - hvis det er faglitteratur. Hvorfor er mænd ikke gode nok til at bridrage til kvindeantologier?

De er heller ikke ret gode i den hårdtslående ende af musikskalaen.
Giver faktisk kun noget for Angela Gossow. Nightwish og deres ligesindede er rock og Kamelot er i en kategori for sig - der giver det GOD mening med sangerinder over det hele.

Jeg har skrevet en prædiken om Martha og Maria. Jeg var ikke tilfreds, men den fik ros nok. Håber det rækker langt nok. Men jeg er lidt uenig i visse udlægninger. Martha er ikke heks, hun er Peter - den dumme, der endte med at være god nok. Martha er os og vores egen undren over Jesus. Martha og Peter er læseren, der skal have tingene udlagt af Jesus. Somme tider fatter de ikke udlægningen, men læseren ved, at HAN har fattet det. Tror han da - det er jo bare lige til han bliver spurgt og han papegøjeagtigt repeterer det just læste. Men VED han, hvad der står? Kan han læse indad? Gu kan han ej! Ellers bliver jeg fandme sur, hvis han fatter noget, som jeg har bestemt er til ?!

Har fået til frivillig opgave at teologisere over en mand. En dejlig mand. Jeg er blank.