Nu får jeg garanteret på hovedet, men jeg har lige læst en artikel i Politiken om utroskabsdatingsitet Victoria Milan og jeg må indrømme - hende Army og Lovers-damen har en pointe. Jeg er faktisk utroligt enig med hende. Jeg har på egen krop oplevet, hvordan utroskab kunne styrke et parforhold, jeg har oplevet at elske en mand, men det forhindrede mig ikke i at ryge i seng med en fyr, der gav mig (på det tidspunkt) verdens bedste sex - (i needed that!!). Jeg har omvendt også været i parforhold, hvor jeg ikke havde behov for at være utro. Eller lyst til det.
Men jeg er også helvedes dobbeltmoralsk, for min kæreste skal FGM ikke DRØMME om at drømme om at knalde andre piger.
Jeg ved godt, at der er en vis sandsynlighed for at han gør det, ligesom jeg godt ved, at statistisk set, er der en del mere utroskab, end vi går og snakker om. Det ligger åbenbart i vores gener - der skal knaldes udenom. Hvorfor vi til gengæld reagerer så stærkt på partnerens utroskab, det aner jeg ikke. Måske fordi sex oftest involverer kys og kærtegn, som er så intime, at vi føler os forrådt, hvis partneren gør det med andre? Omvendt er sex, hvor man bare banker kønsdelene sammen i bedste pornofilmsstil jo enormt kedeligt og utilfredsstillende.
Tilbage til min kæreste: Han må godt være mig utro - jeg har ikke en snebolds chance i helvede for at hverken forhindre ham i det, eller afsløre det, men hvis jeg finder ud af det, så må Herren se i nåde til ham, for jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Og jeg forventer heller ikke megen forståelse, hvis han skulle finde mig mellem lagnerne med en anden.
Og kan vi så aftale, at det her bliver mellem dig og mig?
søndag den 31. marts 2013
tirsdag den 26. marts 2013
Her er min lejlighed
Den roder, som man nok kan se. Bordet er fyldt med kaffekopper, tape, skin tonic, nøgle, læbestift, deodorant, flasker med ditten og datten, papir og alt det løse. Stol: gedeskind og halstørklæde.
Jeg kan godt lide det :-)
mandag den 25. marts 2013
Cancer-kanon
Ok, i følge samtlige danske medier er morgenmad kræftfremkaldende og mere lødige medier som Rokokoposten kan bekræfte at eksperter nu er enige i, at alt er kræftfremkaldende. Men det er ikke kræftfremkaldende i lige stor grad og derfor vil man som en servie til dødsangste danskere nu oprette en cancerkanon på linje med kulturkanonen. Eller også vil de ikke, det er lidt svært at hitte ud af efterhånden. de kan nu godt spare sig, for her kommer min egen cancerkanon. Lige til at hænge op.
Farlig mad:
Alt, hvad der er lugter af politisk korrekthed, herunder æg fra fritgående høns.
Knap så farlig mad:
Alt, hvad der smager godt, herunder æg fra fritgående høns.
Farlig mad:
Alt, hvad der er lugter af politisk korrekthed, herunder æg fra fritgående høns.
Knap så farlig mad:
Alt, hvad der smager godt, herunder æg fra fritgående høns.
mandag den 18. marts 2013
#RolfErRen
Kære Rolf Sørensen.
Hvad fanden har du gang i? Hold dog op med at fratage os alle vore illusioner, bare fordi du ikke mere gider stå udenfor fællesskabet. Det er unfair mod os, dine trofaste om ikke fans, så joke-magere og strikkedamer.
Og når det nu endelig skal være, kunne du så ikke være lidt mere spektakulær omkring det? En pressemeddelelse, come da on! De andre holdt pressemøder og den slags. Når du nu endelig skal være lastmover, kunne du for katten så ikke have lavet en form for event ud af det?
Nå, jeg har ikke tid til det her. Jeg har ondt i kæften. Fra en tand. Som forårsager en helvedes masse fantomsmerter. Primært fordi den blev trukket ud for præcis 7 timer siden og jeg lå og rystede af ubehag i en tandlægestol, selvom det gik meget smertefrit. Jeg har også skrevet en prædiken. Så medmindre en eller anden gider stikke mig noget seriøs dope, gider jeg ikke skrive mere i dag.
Hvad fanden har du gang i? Hold dog op med at fratage os alle vore illusioner, bare fordi du ikke mere gider stå udenfor fællesskabet. Det er unfair mod os, dine trofaste om ikke fans, så joke-magere og strikkedamer.
Og når det nu endelig skal være, kunne du så ikke være lidt mere spektakulær omkring det? En pressemeddelelse, come da on! De andre holdt pressemøder og den slags. Når du nu endelig skal være lastmover, kunne du for katten så ikke have lavet en form for event ud af det?
Nå, jeg har ikke tid til det her. Jeg har ondt i kæften. Fra en tand. Som forårsager en helvedes masse fantomsmerter. Primært fordi den blev trukket ud for præcis 7 timer siden og jeg lå og rystede af ubehag i en tandlægestol, selvom det gik meget smertefrit. Jeg har også skrevet en prædiken. Så medmindre en eller anden gider stikke mig noget seriøs dope, gider jeg ikke skrive mere i dag.
onsdag den 13. marts 2013
Rejsespat
Milady har rejsespat.
Jeg er de seneste dage pendlet mellem KBH og Århus og nu gider jeg snart ikke mere! Vorherre bevares, det er herligt at være i gang, men hvorfor skal ALT ligge nu her og hvorfor fanden sagde jeg ja til at tage til jobsamtale dagen efter en tandudtrækning? Forhåbentlig giver de mig nogle hardcore painkillers.
Onsdag: Tilbage til KBH. Torsdag-fredag: Ingen anelse. Derpå... fri.
Men jeg er altså træt af at sidde i de tætpakkede kvægtransporter, tæt op af andre folk, der invaderer min intinsfære og irriterer mig med deres stemmer og andre lyde. Teenagepiger er mere end almindeligt irriterende, fjantede kvindfolk er uudholdelige, hostende rygere burde dø på nærmeste lungeklinik og hvad i helvede er alle de mennesker i det hele taget med toget for nu? Har de ikke et arbejde, eller en skole at passe???
Og hvorfor tager de ikke bilen? Ved de ikke, at man ikke ævler i tlf på et tog, stillezone eller ej? Jeg har efterhånden overhørt så mange ligegyldige telefonsamtaler, at jeg har selektiv hørelse, undtagen hvis snakkeren har en meget irriterende stemme eller dialekt. Således kan jeg stadig få tics ved tanken om en mandslignende sjællandsk dame, der opførte en lang arbejdsrelateret monolog i går i toget. Jeg kan ligeledes få rystelser ved tanken om hendes lige så irriterende veninde, der snakkede med alt for meget lakrids i munden og desuden bare ikke kunne holde kæften i ro, når hun skulle tygge/sutte/hvadmannugør.
Og jeg får kvababbelser, for jeg er allergisk overfor andre folks smaskelyde. Jeg kan ikke engang klare mine egne og det her velbevarede damemenneske med sin dannede overklassesmasken var ved at tage livet af mig. Hvis jeg ikke skulle af i Odense, havde jeg nok kvalt fruentrimmeret.
Og hvad fanden er det også for tabermanerer at knappe en øl op i toget? Ladies, det er KUN vagabonder, subsistensløse, drukmåse og teenagere, der gør den slags. Siger mormor. Og Milady!
Jeg glæder mig næsten til at komme hjem til Århus. Og alle de andre der. Og min ventrikelflimmer. Og alt det andet. Og ponyen....
Men jeg kommer til at savne Sjælland, København og det smukke der.
Jeg er de seneste dage pendlet mellem KBH og Århus og nu gider jeg snart ikke mere! Vorherre bevares, det er herligt at være i gang, men hvorfor skal ALT ligge nu her og hvorfor fanden sagde jeg ja til at tage til jobsamtale dagen efter en tandudtrækning? Forhåbentlig giver de mig nogle hardcore painkillers.
Onsdag: Tilbage til KBH. Torsdag-fredag: Ingen anelse. Derpå... fri.
Men jeg er altså træt af at sidde i de tætpakkede kvægtransporter, tæt op af andre folk, der invaderer min intinsfære og irriterer mig med deres stemmer og andre lyde. Teenagepiger er mere end almindeligt irriterende, fjantede kvindfolk er uudholdelige, hostende rygere burde dø på nærmeste lungeklinik og hvad i helvede er alle de mennesker i det hele taget med toget for nu? Har de ikke et arbejde, eller en skole at passe???
Og hvorfor tager de ikke bilen? Ved de ikke, at man ikke ævler i tlf på et tog, stillezone eller ej? Jeg har efterhånden overhørt så mange ligegyldige telefonsamtaler, at jeg har selektiv hørelse, undtagen hvis snakkeren har en meget irriterende stemme eller dialekt. Således kan jeg stadig få tics ved tanken om en mandslignende sjællandsk dame, der opførte en lang arbejdsrelateret monolog i går i toget. Jeg kan ligeledes få rystelser ved tanken om hendes lige så irriterende veninde, der snakkede med alt for meget lakrids i munden og desuden bare ikke kunne holde kæften i ro, når hun skulle tygge/sutte/hvadmannugør.
Og jeg får kvababbelser, for jeg er allergisk overfor andre folks smaskelyde. Jeg kan ikke engang klare mine egne og det her velbevarede damemenneske med sin dannede overklassesmasken var ved at tage livet af mig. Hvis jeg ikke skulle af i Odense, havde jeg nok kvalt fruentrimmeret.
Og hvad fanden er det også for tabermanerer at knappe en øl op i toget? Ladies, det er KUN vagabonder, subsistensløse, drukmåse og teenagere, der gør den slags. Siger mormor. Og Milady!
Jeg glæder mig næsten til at komme hjem til Århus. Og alle de andre der. Og min ventrikelflimmer. Og alt det andet. Og ponyen....
Men jeg kommer til at savne Sjælland, København og det smukke der.
torsdag den 7. marts 2013
Om propaganda og deslige.
I disse dage er jeg gået i praktikhi hos min bror og dette har bla afstedkommet, at jeg har fået et mindre hysterisk anfald over Folkekirkens Nødhjælpspropaganda, for at man skal samle ind til de stakkels sultne i Afrika.
Bevares, projektet er såmænd ganske sympatisk og jeg er ikke i tvivl om at pengene gør en forskel, men i stedet for at sende penge og relativt akut nødhjælp afsted, så hvad med at fjerne de handelsembargoer, der forhindrer afrikanerne i at sælge deres varer til os. Og hvad med at lade de arme mennesker være og lade dem opbygge deres eget samfund, i stedet for at insistere på at assimilere dem med Vesten?
Og hvad er det for noget offergørelse af de der små negre dernede i Solens land, hvor der altid er varmt, hvor alle altid er glade og smilende og så taknemmelige for at der kommer nogle hvide europæere ned og viser den Det Gode Liv.
Jeg ved godt, at vi er proppede af billeder af sultne børn, men det der lyserøde tapet, Folkekirkens Nødhjælp har hængt op over Sultkaravanen i år, får mig mere til at undre mig over, hvorvidt der i virkeligheden bedrives passiv-aggressiv kolonisering af afrikanerne. Vi fortæller dem, at de har det dårligt, at det er synd for dem og så forsøger vi at "opdrage" dem til at blive som os. demokrati, lighed (men ikke med os), kvinderettigheder og alt det jazz, men vi mener det jo ikke, gør vi?
Det er ikke meget jeg har at give til godgørende organisationer. Primært fordi jeg er nærig. Når jeg forsøger at retfærdiggøre mig, er det altid noget med, at en alt for stor procentdel af pengene ikke går de rette steder hen og fordi jeg ikke bryder mig om at blive talt ned til af selvbestaltede verdensfrelsere, som forsøger at ramme mig på den sociale samvittighed, som jeg åbenbart ikke er i besiddelse af.
Jeg kan virkelig ikke hidse mig op over de hjemløse, sultne afrikanere, brystkræft og hvad politisk korrekthedssegmentet ellers synes, at jeg skal bruge mine penge på. Mine penge skal nemlig kun bruges på mig selv og dem, jeg har lyst til at spendere på. Eller dem, jeg synes jeg skal spendere på. Og deri indgår perifære stakler altså ikke.
Jeg er virkelig ikke noget godt menneske.
Bevares, projektet er såmænd ganske sympatisk og jeg er ikke i tvivl om at pengene gør en forskel, men i stedet for at sende penge og relativt akut nødhjælp afsted, så hvad med at fjerne de handelsembargoer, der forhindrer afrikanerne i at sælge deres varer til os. Og hvad med at lade de arme mennesker være og lade dem opbygge deres eget samfund, i stedet for at insistere på at assimilere dem med Vesten?
Og hvad er det for noget offergørelse af de der små negre dernede i Solens land, hvor der altid er varmt, hvor alle altid er glade og smilende og så taknemmelige for at der kommer nogle hvide europæere ned og viser den Det Gode Liv.
Jeg ved godt, at vi er proppede af billeder af sultne børn, men det der lyserøde tapet, Folkekirkens Nødhjælp har hængt op over Sultkaravanen i år, får mig mere til at undre mig over, hvorvidt der i virkeligheden bedrives passiv-aggressiv kolonisering af afrikanerne. Vi fortæller dem, at de har det dårligt, at det er synd for dem og så forsøger vi at "opdrage" dem til at blive som os. demokrati, lighed (men ikke med os), kvinderettigheder og alt det jazz, men vi mener det jo ikke, gør vi?
Det er ikke meget jeg har at give til godgørende organisationer. Primært fordi jeg er nærig. Når jeg forsøger at retfærdiggøre mig, er det altid noget med, at en alt for stor procentdel af pengene ikke går de rette steder hen og fordi jeg ikke bryder mig om at blive talt ned til af selvbestaltede verdensfrelsere, som forsøger at ramme mig på den sociale samvittighed, som jeg åbenbart ikke er i besiddelse af.
Jeg kan virkelig ikke hidse mig op over de hjemløse, sultne afrikanere, brystkræft og hvad politisk korrekthedssegmentet ellers synes, at jeg skal bruge mine penge på. Mine penge skal nemlig kun bruges på mig selv og dem, jeg har lyst til at spendere på. Eller dem, jeg synes jeg skal spendere på. Og deri indgår perifære stakler altså ikke.
Jeg er virkelig ikke noget godt menneske.
lørdag den 2. marts 2013
Pressefoto, prostitution og aversion
Årets pressefoto er taget af Marie Hald og forestiller Bonnie - en prostitueret- der er sammen med en kunde. Billedet blev valgt, pga den prostueredes "blik, man sent vil glemme". Jeg kiggede på damen og tænkte, at hun godt nok så lidt anstrengt ud, men det kunne jo skyldes så meget. JP skriver om "døde øjne" og når man ser resten af billedserien igennem, ser man at samme blik mere eller mindre går igen. Bonnie er både ramt af spiseforstyrrelse, døde øjne og et anstregnt forhold til mænd og det forstår man egentlig godt, når man læser hendes historie.
Men egentlig er jeg ligeglad med Bonnie i denne sammenhæng - jeg er derimod ganske nysgerrig for at vide om Marie Hald havde vundet, hvis det netop ikke var fordi at billedserien viser en prostitueret, der kommer fra samfundets bund, men stædigt kæmper videre trods lokalsamfundets fordømmelse og fordomme. Hun inkarnerer nemlig det billede, som Christiansborg gerne hæfter på prostituerede - nemlig den ulykkelige, misbrugte luder, der ikke er luder af lyst, men af nød.
Bonnie selv giver imidlertid fingeren til hattedamerne på Christiansborg, ude på Østerbro og alle de andre wannabefeminister, der efterhånden har gjort feminisme til en religion, hvor man diskuterer den rette måde, at være feminist på og udviser alt andet end søstersolidaritet. Hun ser nemlig ikke sig selv som offer eller en ulykkelig arbejder, men sammenligner sig selv med en truckdriver eller rengøringsdame, som garanteret heller ikke synes at deres job er verdens fedeste. Og respekt for det. Man kan ikke alle sammen tilhøre det kreative segment, der har tid og råd til at fortælle de andre, at uddannelse er vejen til Det Gode Liv, hvor man kan realisere sig selv og i øvrigt er du din egen lykkes smed. Samtidig er de efter de kvinder, der netop hopper udenom den offentlige forsørgelse og vælger prostitution fremfor kontanthjælpen - et valg, som jeg har fuld sympati for!
Er det ikke meningen, at vi skal være selvforsørgende? Hvad er så meningen med at gøre det besværligt for de kvinder, der rent faktisk gør det, når alternativet er en rengøringstjans med umulige arbejdstider (og mindre i løn), kontanthjælp, eller noget lige så dødssygt?
Så meget for kvinderne af Bonnies type. Så er der de universitetsstuderende, der skal financiere studierne for en kort periode. De er i hvert fald slet ikke stakkels. Så er der dem, der gør det, fordi de kan lide det. Jeg tror, at det er de færreste ikke-junkier og handlede kvinder, der ser sig selv som ofre i sexbranchen og derfor er det helt hen i vejret, at cafe-latterne vedblivende gør dem til ofre og behandler dem nedladende, som om de ikke ved, hvad der er godt for dem og deres liv. Det er matroniserende, chauvinistisk, usolidarisk og kvinde er kvinde værst-agtigt.
Jeg kunne godt tænke mig at se samme reportage om en rengøringsdame.
Men egentlig er jeg ligeglad med Bonnie i denne sammenhæng - jeg er derimod ganske nysgerrig for at vide om Marie Hald havde vundet, hvis det netop ikke var fordi at billedserien viser en prostitueret, der kommer fra samfundets bund, men stædigt kæmper videre trods lokalsamfundets fordømmelse og fordomme. Hun inkarnerer nemlig det billede, som Christiansborg gerne hæfter på prostituerede - nemlig den ulykkelige, misbrugte luder, der ikke er luder af lyst, men af nød.
Bonnie selv giver imidlertid fingeren til hattedamerne på Christiansborg, ude på Østerbro og alle de andre wannabefeminister, der efterhånden har gjort feminisme til en religion, hvor man diskuterer den rette måde, at være feminist på og udviser alt andet end søstersolidaritet. Hun ser nemlig ikke sig selv som offer eller en ulykkelig arbejder, men sammenligner sig selv med en truckdriver eller rengøringsdame, som garanteret heller ikke synes at deres job er verdens fedeste. Og respekt for det. Man kan ikke alle sammen tilhøre det kreative segment, der har tid og råd til at fortælle de andre, at uddannelse er vejen til Det Gode Liv, hvor man kan realisere sig selv og i øvrigt er du din egen lykkes smed. Samtidig er de efter de kvinder, der netop hopper udenom den offentlige forsørgelse og vælger prostitution fremfor kontanthjælpen - et valg, som jeg har fuld sympati for!
Er det ikke meningen, at vi skal være selvforsørgende? Hvad er så meningen med at gøre det besværligt for de kvinder, der rent faktisk gør det, når alternativet er en rengøringstjans med umulige arbejdstider (og mindre i løn), kontanthjælp, eller noget lige så dødssygt?
Så meget for kvinderne af Bonnies type. Så er der de universitetsstuderende, der skal financiere studierne for en kort periode. De er i hvert fald slet ikke stakkels. Så er der dem, der gør det, fordi de kan lide det. Jeg tror, at det er de færreste ikke-junkier og handlede kvinder, der ser sig selv som ofre i sexbranchen og derfor er det helt hen i vejret, at cafe-latterne vedblivende gør dem til ofre og behandler dem nedladende, som om de ikke ved, hvad der er godt for dem og deres liv. Det er matroniserende, chauvinistisk, usolidarisk og kvinde er kvinde værst-agtigt.
Jeg kunne godt tænke mig at se samme reportage om en rengøringsdame.
Abonner på:
Opslag (Atom)