Rejsespat

Milady har rejsespat.
 Jeg er de seneste dage pendlet mellem KBH og Århus og nu gider jeg snart ikke mere! Vorherre bevares, det er herligt at være i gang, men hvorfor skal ALT ligge nu her og hvorfor fanden sagde jeg ja til at tage til jobsamtale dagen efter en tandudtrækning? Forhåbentlig giver de mig nogle hardcore painkillers.
Onsdag: Tilbage til KBH. Torsdag-fredag: Ingen anelse. Derpå... fri.

Men jeg er altså træt af at sidde i de tætpakkede kvægtransporter, tæt op af andre folk, der invaderer min intinsfære og irriterer mig med deres stemmer og andre lyde. Teenagepiger er mere end almindeligt irriterende, fjantede kvindfolk er uudholdelige, hostende rygere burde dø på nærmeste lungeklinik og hvad i helvede er alle de mennesker i det hele taget med toget for nu? Har de ikke et arbejde, eller en skole at passe???
Og hvorfor tager de ikke bilen? Ved de ikke, at man ikke ævler i tlf på et tog, stillezone eller ej? Jeg har efterhånden overhørt så mange ligegyldige telefonsamtaler, at jeg har selektiv hørelse, undtagen hvis snakkeren har en meget irriterende stemme eller dialekt. Således kan jeg stadig få tics ved tanken om en mandslignende sjællandsk dame, der opførte en lang arbejdsrelateret monolog i går i toget. Jeg kan ligeledes få rystelser ved tanken om hendes lige så irriterende veninde, der snakkede med alt for meget lakrids i munden og desuden bare ikke kunne holde kæften i ro, når hun skulle tygge/sutte/hvadmannugør.
 Og jeg får kvababbelser, for jeg er allergisk overfor andre folks smaskelyde. Jeg kan ikke engang klare mine egne og det her velbevarede damemenneske med sin dannede overklassesmasken var ved at tage livet af mig. Hvis jeg ikke skulle af i Odense, havde jeg nok kvalt fruentrimmeret.
Og hvad fanden er det også for tabermanerer at knappe en øl op i toget? Ladies, det er KUN vagabonder, subsistensløse, drukmåse og teenagere, der gør den slags. Siger mormor. Og Milady!

Jeg glæder mig næsten til at komme hjem til Århus. Og alle de andre der. Og min ventrikelflimmer. Og alt det andet. Og ponyen....

Men jeg kommer til at savne Sjælland, København og det smukke der.