Mormor ringede i dag. Hun er åbenbart lidt bekymret for mig.
Mormor..."Du befinder dig godt med at være alene, ikke? Hvis du ikke passer på, ender du som en af de her karrierekvinder, der ikke vil bo sammen med nogen mand.
Mig: "Men det er jo også meget lettere at bo alene - så er der kun mig om rodet."
Mormor: "Men du bliver jo ensom - det er ikke godt for dig!"
Mig: "Det skal du ikke være nervøs for. Jeg får besøg i næste weekend af G, M kommer om et par uger, T kommer også snart på besøg, S har lige været her og C har også snakket om at kigge ned - det er ikke fordi der mangler mænd på matriklen!
Mormor: "Hvem er det nu C er?"
Mig: "Det var ham, du så et facebokbillede af - ham, du synes er så pæn..."
Mormor: ...*tænker*...
Mig: "Du sagde, at han lignede Lars Ranthe.
Mormor: "Nåja - Ja, han er vel bøsse så, ikke?
Mig: "Nej. Det siger han i hvert fald, at han ikke er!"
Mormor: "Ja, men man ved jo aldrig mere. Hvorfor bliver de osse bøsser? Det ligner da heller ikke noget, når det nu står, at det er forkert!"
onsdag den 11. september 2013
onsdag den 4. september 2013
Hysterisk dagpengediskussionseksplosion 2.0
Raserianfald er altid godt og nu, hvor jeg sagtens kan læne mig tilbage i min lune rede og være klåw på andre jobsøgeres vegne - jeg kom jo sikkert i havn, ikke? I gamle dage betød det, at jeg var blevet godt gift. Nu betyder det, at jeg har fået et "ordentligt" job med rigtige penge og den slags, der betyder, at jeg ikke ligger samfundet til last.
Jeg bliver godt nok nok lønnet fra finansloven, men det tager vi os ikke af, vel?
Nå, jeg kan huske den her følelse af at Dagpengeland gav mig det indtryk, at jeg ikke kunne selv. Altså finde et job. Overhovedet ikke. Derfor skulle jeg "hjælpes" i job. Allerede indet blækket på mine uddannelsespapirer var tørt, var jeg et offer, der skulle have krisehjælpe over rettigheder, pligter og arbejdsløshed.
Ikke et tillykke med eksamen, næh, et rungende STAKKELS ARBEJDSLØSE TABER var det, systemet mødte mig med. Og bløde håndklæder, så jeg kunne tørre øjnene over at være arbejdsløs. For det var jo slet ikke bestemmelsem med mit liv og jeg måtte da virkelig have brug for hjælp nu, hvor jeg skulle i arbejde - den slags jobsøgning kann man jo ikke overlade til amatører, vel? Næh, jeg skulle trygt overlade sagerne til a-kasse og jobcenter og så skulle de nok sørge for de rette tiltag, der kunne "hjælpe" mig i job.
Som om jeg havde brug for hjælp, jeg havde brug for ferie!!!
Jeg var kvæstet overpå specialeslutspurten, kærestesorger og pastoralseminariet. Jeg havde fandme ikke brug for et job.
Men vi kunne da godt lade som om, det var synd for mig, at jeg ikke havde noget arbejde. Og hvor var jeg stakkels, når jeg var nødt til at sidde hjemmeo g læse alle min ulæste bøger, i stedet for at give mig til at lave noget meningsfyldt- som fx ARBEJDE.
Jeg var endda lige ved at tro, at det var synd for mig, at jeg var arbejdsløs, selvom jeg søgte yderst selektivt!
Og det er det, der er problemet - de arbejdsløse bliver gjort til sagesløse ofre, i retorikken. De skal "hjælpes" i arbejde. Hvad fanden er det for noget pis? De skal ikke hjælpes, de fleste arbejdsløse kan godt selv og lidt ferie ovenpå et studie, en fyring eller en opsigelse fra et kampnederen job turde være velfortjent, uden at man absolut skal hen og gruppekrammes af hele arbejdsløshedsbaduljen.
Det kan de begynde med efter et halvt år, hvor det måske kunne tyde på, at den arbejdsløse godt kunne bruge lidt sparring og måske en kontakt eller to, dersom man har nogle relevente virksomheder i systemet.
Men hjælp? Nej, fandme nej. Det er heller ikke synd for de arbejdsløse. Det er skideirriterende, men ikke synd og ikke degraderende.
Tværtimod gør hele retorikken de arbejdsløse til ufrivillige ofre for deres egen situation og alene ved offerretorikken, umyndiggøres de arbejdsløse og sættes i en passiv rolle, hvor det er samfundets opgave eat hjælpe med at skaffe drømmjobbet til veje. Og det bliver ALDRIG samfundets job, at skaffe anre i arbejde. Systemet kann formidle kontakter, men på et respekfuldt grundlag - og ikke noget pis med at søge bredt og alt det jazz. Hvis danskerne alligevel skal uddannes til arbejdsløshed, kann man for pokker ligeså godt se at få denm du i de ufaglærte Jobs INDEN der spildes penge på uddannelse. Men så var der jo nogle professorer, der skulle spares væk. Det er fandme ikke let at være samfundsguru!
Jeg bliver godt nok nok lønnet fra finansloven, men det tager vi os ikke af, vel?
Nå, jeg kan huske den her følelse af at Dagpengeland gav mig det indtryk, at jeg ikke kunne selv. Altså finde et job. Overhovedet ikke. Derfor skulle jeg "hjælpes" i job. Allerede indet blækket på mine uddannelsespapirer var tørt, var jeg et offer, der skulle have krisehjælpe over rettigheder, pligter og arbejdsløshed.
Ikke et tillykke med eksamen, næh, et rungende STAKKELS ARBEJDSLØSE TABER var det, systemet mødte mig med. Og bløde håndklæder, så jeg kunne tørre øjnene over at være arbejdsløs. For det var jo slet ikke bestemmelsem med mit liv og jeg måtte da virkelig have brug for hjælp nu, hvor jeg skulle i arbejde - den slags jobsøgning kann man jo ikke overlade til amatører, vel? Næh, jeg skulle trygt overlade sagerne til a-kasse og jobcenter og så skulle de nok sørge for de rette tiltag, der kunne "hjælpe" mig i job.
Som om jeg havde brug for hjælp, jeg havde brug for ferie!!!
Jeg var kvæstet overpå specialeslutspurten, kærestesorger og pastoralseminariet. Jeg havde fandme ikke brug for et job.
Men vi kunne da godt lade som om, det var synd for mig, at jeg ikke havde noget arbejde. Og hvor var jeg stakkels, når jeg var nødt til at sidde hjemmeo g læse alle min ulæste bøger, i stedet for at give mig til at lave noget meningsfyldt- som fx ARBEJDE.
Jeg var endda lige ved at tro, at det var synd for mig, at jeg var arbejdsløs, selvom jeg søgte yderst selektivt!
Og det er det, der er problemet - de arbejdsløse bliver gjort til sagesløse ofre, i retorikken. De skal "hjælpes" i arbejde. Hvad fanden er det for noget pis? De skal ikke hjælpes, de fleste arbejdsløse kan godt selv og lidt ferie ovenpå et studie, en fyring eller en opsigelse fra et kampnederen job turde være velfortjent, uden at man absolut skal hen og gruppekrammes af hele arbejdsløshedsbaduljen.
Det kan de begynde med efter et halvt år, hvor det måske kunne tyde på, at den arbejdsløse godt kunne bruge lidt sparring og måske en kontakt eller to, dersom man har nogle relevente virksomheder i systemet.
Men hjælp? Nej, fandme nej. Det er heller ikke synd for de arbejdsløse. Det er skideirriterende, men ikke synd og ikke degraderende.
Tværtimod gør hele retorikken de arbejdsløse til ufrivillige ofre for deres egen situation og alene ved offerretorikken, umyndiggøres de arbejdsløse og sættes i en passiv rolle, hvor det er samfundets opgave eat hjælpe med at skaffe drømmjobbet til veje. Og det bliver ALDRIG samfundets job, at skaffe anre i arbejde. Systemet kann formidle kontakter, men på et respekfuldt grundlag - og ikke noget pis med at søge bredt og alt det jazz. Hvis danskerne alligevel skal uddannes til arbejdsløshed, kann man for pokker ligeså godt se at få denm du i de ufaglærte Jobs INDEN der spildes penge på uddannelse. Men så var der jo nogle professorer, der skulle spares væk. Det er fandme ikke let at være samfundsguru!
Hysterisk dagpengediskussionseksplosion 1.0
Jeg tager mig lige et øjeblik friheden til at slå ud i en hysterisk eksplosion omkring retorikken omkring de arbejdsløse. Ingen tallerken-alert - andre har sikkert sagt det samme før og sikkert bedre. Men jeg er sur.
Og jeg har hverken tænkt mig at dokumentere mine påstande eller læse korrektur.
På jobcentrenes sider står der, at man skal søge bredt. DVS Jobs i Netto, rengøringstjanser og den slags.
Hvad i helvede tænker de på? Arbejdsløse - især nyuddannede - skal i Job med det, de er uddannet indenfor. Hvis de ikke kommer ud i den virkelige verden og får noget konkret erfaring med deres uddannelse, så er den forældet hurtigere end man kan nå at sige "Falde ud af dagpengesystemet". Der er INGEN værdi i en akademiker, der har arbejdet ufaglært i mange år "til det rigtige Job viser sig". Faktisk bliver det sværere og sværere, at komme ind på det "rigtige" arbejdsmarked, jo længere man går uden at arbejde med det, man er udlært og uddannet indenfor. På den måde får vi jo det her Proletariat af akademikere - den nye ufaglærte klasse, der må arbejde til mindsteløn rundt omkring, fordi de sidder fast i en jobspiral, der gør, at de ikke kan komme til at arbejde med det, så de vil og som de har uddannet sig til.
Et eksempel: En fyr læser teologi i 8 år, tager pastoralseminariet og søger Jobs som præst. Der er intet at få, så han bliver postmedarbejder, for ikke at ligge samfundet til last og fordi der står i Den Store Bog om Selvrealisering, at det er bedre for et menneske, at være selvforsørgende, end at samfundet poster unødige penge i det.
Fint nok, men nu har han været ved postvæsenet i 10 år og hans chance for at komme ind på præstemarkedet er lig 0. NUL!!
Så samfundet har altså postet penge i en uddannelse, der i bund og grund er ubrugelig.
Jeg var selv bange for at falde i den "fælde", da jeg abejdede som hjemmehjælper, men jeg var heldig og fik hurtigt det arbejde, som jeg er uddannet til og som jeg var indstillet på.
Men var jeg blevet hængende i bare et år, var mion værdi dalet endnu mere på jobmarkedet, end den i forvejen var. Man kan godt holde sig opdateret og alt det jazz, men hvis man ikke er i stand til at lande sig et Job indenfor sit fagområde, er arbejdsgiverne, mindre tilbøjelige til at ansætte en, jo længere tid, der går. Dem, der hyrede mig, siger, at det er lige megte om man er arbejdsløs, eller har arbejdet med noget andet (som ufaglært). Er man ikke - efter nogle år - i stand til at score drømmejobbet, eller det, der ligner, tænker arbejdsgiverne automatisk, at der må være noget galt med en, siden man ikke kan få et job, der falder indenfor den uddannelse, man har taget. Således har en højskolelærer, der er teolog, større chance for en præstestilling, end en hjemmehjælper med samme uddannelse Men det er logik for burhøns.
Og netop derfor fejler jobcentrene, når de opfordrer de arbedsløse til at søge "bredt". Der skal fannerme ikke søges bredt, men målrettet! I hvert fald indenfor de Jobs, som falder indenfor den relevante uddannelse. Ellers er det spild.
Og jeg har hverken tænkt mig at dokumentere mine påstande eller læse korrektur.
På jobcentrenes sider står der, at man skal søge bredt. DVS Jobs i Netto, rengøringstjanser og den slags.
Hvad i helvede tænker de på? Arbejdsløse - især nyuddannede - skal i Job med det, de er uddannet indenfor. Hvis de ikke kommer ud i den virkelige verden og får noget konkret erfaring med deres uddannelse, så er den forældet hurtigere end man kan nå at sige "Falde ud af dagpengesystemet". Der er INGEN værdi i en akademiker, der har arbejdet ufaglært i mange år "til det rigtige Job viser sig". Faktisk bliver det sværere og sværere, at komme ind på det "rigtige" arbejdsmarked, jo længere man går uden at arbejde med det, man er udlært og uddannet indenfor. På den måde får vi jo det her Proletariat af akademikere - den nye ufaglærte klasse, der må arbejde til mindsteløn rundt omkring, fordi de sidder fast i en jobspiral, der gør, at de ikke kan komme til at arbejde med det, så de vil og som de har uddannet sig til.
Et eksempel: En fyr læser teologi i 8 år, tager pastoralseminariet og søger Jobs som præst. Der er intet at få, så han bliver postmedarbejder, for ikke at ligge samfundet til last og fordi der står i Den Store Bog om Selvrealisering, at det er bedre for et menneske, at være selvforsørgende, end at samfundet poster unødige penge i det.
Fint nok, men nu har han været ved postvæsenet i 10 år og hans chance for at komme ind på præstemarkedet er lig 0. NUL!!
Så samfundet har altså postet penge i en uddannelse, der i bund og grund er ubrugelig.
Jeg var selv bange for at falde i den "fælde", da jeg abejdede som hjemmehjælper, men jeg var heldig og fik hurtigt det arbejde, som jeg er uddannet til og som jeg var indstillet på.
Men var jeg blevet hængende i bare et år, var mion værdi dalet endnu mere på jobmarkedet, end den i forvejen var. Man kan godt holde sig opdateret og alt det jazz, men hvis man ikke er i stand til at lande sig et Job indenfor sit fagområde, er arbejdsgiverne, mindre tilbøjelige til at ansætte en, jo længere tid, der går. Dem, der hyrede mig, siger, at det er lige megte om man er arbejdsløs, eller har arbejdet med noget andet (som ufaglært). Er man ikke - efter nogle år - i stand til at score drømmejobbet, eller det, der ligner, tænker arbejdsgiverne automatisk, at der må være noget galt med en, siden man ikke kan få et job, der falder indenfor den uddannelse, man har taget. Således har en højskolelærer, der er teolog, større chance for en præstestilling, end en hjemmehjælper med samme uddannelse Men det er logik for burhøns.
Og netop derfor fejler jobcentrene, når de opfordrer de arbedsløse til at søge "bredt". Der skal fannerme ikke søges bredt, men målrettet! I hvert fald indenfor de Jobs, som falder indenfor den relevante uddannelse. Ellers er det spild.
mandag den 2. september 2013
Fra mormors rille
Mormor ringede i dag. Hun er åbenbart lidt bekymret for mig.
Mormor..."Du befinder dig godt med at være alene, ikke? Hvis du ikke passer på, ender du som en af de her karrierekvinder, der ikke vil bo sammen med nogen mand.
Mig: "Men det er jo også meget lettere at bo alene - så er der kun mig om rodet."
Mormor: "Men du bliver jo ensom - det er ikke godt for dig!"
Mig: "Det skal du ikke være nervøs for. Jeg får besøg i næste weekend af G, M kommer om et par uger, T kommer også snart på besøg, S vil også komme og C har snakket om at kigge ned - det er ikke fordi der mangler mænd på matriklen!
Mormor: "Hvem er det nu C er?"
Mig: "Det var ham, du så et facebokbillede af - ham, du synes er så pæn..."
Mormor: ...*tænker*...
Mig: "Du sagde, at han lignede Lars Ranthe.
Mormor: "Nåja - Jo, han er flot! Han er også bøsse, ikke?"
Mig: "Nej, ikke så vidt jeg ved, i hvert fald."
Mormor: "Er du helt sikker? Man skal jo se sig for, men det vil jo være spild af mand, hvis han var. Nu er vores egen præst er jo også bøsse - og han er SÅDAN en flot fyr! Hvorfor tror du de bliver præster, når der står, at det er forkert, sådan at være til mænd?"
Mig: ... *mumler noget om at mænd ikke mere er den manglevare, som de var engang*
Mormor..."Du befinder dig godt med at være alene, ikke? Hvis du ikke passer på, ender du som en af de her karrierekvinder, der ikke vil bo sammen med nogen mand.
Mig: "Men det er jo også meget lettere at bo alene - så er der kun mig om rodet."
Mormor: "Men du bliver jo ensom - det er ikke godt for dig!"
Mig: "Det skal du ikke være nervøs for. Jeg får besøg i næste weekend af G, M kommer om et par uger, T kommer også snart på besøg, S vil også komme og C har snakket om at kigge ned - det er ikke fordi der mangler mænd på matriklen!
Mormor: "Hvem er det nu C er?"
Mig: "Det var ham, du så et facebokbillede af - ham, du synes er så pæn..."
Mormor: ...*tænker*...
Mig: "Du sagde, at han lignede Lars Ranthe.
Mormor: "Nåja - Jo, han er flot! Han er også bøsse, ikke?"
Mig: "Nej, ikke så vidt jeg ved, i hvert fald."
Mormor: "Er du helt sikker? Man skal jo se sig for, men det vil jo være spild af mand, hvis han var. Nu er vores egen præst er jo også bøsse - og han er SÅDAN en flot fyr! Hvorfor tror du de bliver præster, når der står, at det er forkert, sådan at være til mænd?"
Mig: ... *mumler noget om at mænd ikke mere er den manglevare, som de var engang*
Abonner på:
Opslag (Atom)