mandag den 2. september 2013

Fra mormors rille

Mormor ringede i dag. Hun er åbenbart lidt bekymret for mig.

Mormor..."Du befinder dig godt med at være alene, ikke? Hvis du ikke passer på, ender du som en af de her karrierekvinder, der ikke vil bo sammen med nogen mand.

Mig: "Men det er jo også meget lettere at bo alene - så er der kun mig om rodet."

Mormor: "Men du bliver jo ensom - det er ikke godt for dig!"

Mig: "Det skal du ikke være nervøs for. Jeg får besøg i næste weekend af G, M kommer om et par uger, T kommer også snart på besøg, S vil også komme og C har snakket om at kigge ned - det er ikke fordi der mangler mænd på matriklen!

Mormor: "Hvem er det nu C er?"

Mig: "Det var ham, du så et facebokbillede af - ham, du synes er så pæn..."

Mormor: ...*tænker*...

Mig: "Du sagde, at han lignede Lars Ranthe.

Mormor: "Nåja - Jo, han er flot! Han er også bøsse, ikke?"

Mig: "Nej, ikke så vidt jeg ved, i hvert fald."

Mormor: "Er du helt sikker? Man skal jo se sig for, men det vil jo være spild af mand, hvis han var. Nu er vores egen præst er jo også bøsse - og han er SÅDAN en flot fyr! Hvorfor tror du de bliver præster, når der står, at det er forkert, sådan at være til mænd?"

Mig: ... *mumler noget om at mænd ikke mere er den manglevare, som de var engang*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar