Huller i kroppen

I morges faldt jeg over en facebookopdatering, hvor en yngre mor skrev at hun og sønnike skulle på hyg i dag og drengen (14 år) skulle have en piercing. Min første tanke var "Typisk...." Og så blev jeg misundelig. Jeg har aldrig tragtet efter en piercing, men så længe jeg kan huske, har jeg ønsket mig huller i ørerne. Min moder sagde dog blankt nej med den begrundelse, at der ville gå betændelse i, mine ører ville falde af og i øvrigt ville jeg få nikelallergi resten af mit liv. 

Nå....

Da jeg blev 18 og kom på højskole efter gymnasiet, gik jeg sammen med en anden veninde ned til den lokale guldsmed i Aabenraa og så fik vi lavet huller i ørerne.

Og vi var glade for det!

Da jeg ikke var hjemme hver weekend fra højskolen, gik der nogen tid før min moder genså mig, men til min overraskelse opdagede hun ikke mine ørers glitren og glimten. Hende om det.

Faktisk opdagede hun det først efter 6 uger og to besøg. Hun fik et hysterisk anfald, men var nødt til at køle ned, da jeg forbeholdt hende det faktum, at de havde siddet der i 6 uger. Argumentet om 18 år og myndighed vidste jeg af erfaring ikke bider på hende. Eller min mormor for den sags skyld...

Siden har der været ro omkring mit lille oprør. 

Så blev Lillen 18 år. Og misundelig. Og eftersom hun alle dage har haft et noget bedre greb om min moder end jeg, greb hun til en anden strategi. En længerevarende strategi, som bestod i at plage, lokke og overtale vores mor til at hun OGSÅ skulle have huller i ørerne.

Hvorfor hun ikke bare gik ned og gjorde det, er mig stadig en gåde, men mor må have sagt noget, som jeg ikke har hørt. I hvert fald gik Lillen i charmemode og holdt hver dag i en periode på, hvad der føltes som flere måneder laaaange foredrag om øreringe og glimte-glimte (nej, i min familie er vi ikke ret bling) og hvor FLOT det ville være. Til sidst gav min mor sig, men kun på betingelse af at hun måtte komme med ind og se af det blev gjort.

Nu har både Lillen og jeg fået flere øreringegaver af vores mor, men hvis Genillen en dag vil have huller i ørerne, skal vi nok ikke sige det til mormor...

Føl dig hjemme.

Når jeg har gæster, vil jeg helst have, at de føler sig hjemme. At de bare går i skuffer og skabe, som de vil, fordi det gør mange ting lettere for mig og fordi at jeg ellers bliver nervøs. 

Jeg har også ry for at være et godt sted at være. Hvorfor ved jeg ikke. Måske er det haven, mislingerne... Jeg ved det ikke. Jeg er nemlig en elendig værtinde. Jeg sætter gæsterne til at lave mad og jeg har ikke det der hyggeomgæsternegen, som en stor del af mine venner er udstyret med. Jeg har flere vennepar, som jeg gerne vil adopteret af.

Nogen, som kan komme og hjælpe mig med af catere mere end tre mennesker, når jeg har været så letsindig at invitere flere ad gangen.

Er man overnattende gæst, er der regler for at være på Miladys Pensionat.

Her er et udvalg:

Føl dig hjemme, men husk at det er MIG, der bor her. Og jeg er ikke din mor.

Jeg er heller ikke en opvaskemaskine, så når du besluttet dig for at tømme køleskabet, så RYD OP EFTER DIG!! Hvilket indebærer at man sætter i opvaskeren eller smider brugt service i vasken. De ting, man har taget ud, sættes på plads igen.

Mine katte bor her. Du er gæst. Så behandl dem pænt og accepter at de er i møblerne. Katte er DESIGNET til møbler. Undtagelsen er i gæsteværelset. Og lad dem ellers være, til de selv kommer og vil hilse på.

Kontoret er NO-GO! Det er for pinligt at vise frem.

LAD VÆRE MED AT RYDDE OP!!! Du er ikke min mor og jeg gider ikke at få hysteriske anfald mere end højst nødvendigt. (Dette er nok mest henvendt på min mor og mormor).

Underhold dig selv. Jeg bliver let drænet, så medmindre du smutter efter få timer, skal jeg have noget fred fra tid til anden. Det betydet egentlig bare, at jeg intet har imod at sidde sammen, mens vi laver noget hver for sig. Bare jeg har fred. ( dette kommer også an på den, jeg er sammen med. Nogle mennesker kan jeg ubesværet være sammen med i flere dage, andre kan jeg holde ud i få timer og andre igen kan jeg slet ikke holde ud).

Ellers vil jeg gerne have besøg. Jeg kan godt lide det, men vi er lige mødt til at være enige om mine husregler.