Nå, det var hurtigt jeg skulle vende tilbage. Sagen er at mine forældre har en hund, der i DEN grad er min mors projekt. Og dermed alle vi andres. Mener hun selv.
Og jeg er efterhånden ved at være grundigt træt af at siden det er mig, der er arbejdsløs, er det mig, der hænger på køteren, når den skal til dyrlæge. Eller rettere, jeg er træt af at hun på hundens vegne sætter sig på flere dage i min kalender, når der er andre ting man måske hellere vil, men må sige nej til fordi man to måneder i forvejen har lovet at sitte hund.
Misforstå mig ikke, jeg vil gerne hjælpe, men jeg synes efterhånden at hun i den grad lader sit eget sociale liv diktere af om hun kan få en sitter til hunden. For det er ikke godt nok at min far er hjemme - jeg ved ikke hvorfor?
Og jeg gider ikke at MIT sociale liv skal dikteres af hendes husdyrhold!
Så jeg forsøger at sige nej. Men jeg har ingen gyldige undskyldning for at sige nej, da jeg er arbejdsløs og følgelig sidder på mine hænder.
For himlens skyld jeg er sur - det er bare ikke konstruktivt det her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar