lørdag den 1. oktober 2011

Miss Chili

Her på mine ældre dage er jeg ved at springe ud som haveinteresseret. I hvert fald har jeg lige indkøbt en bunke chiliplanter og jeg nusser og pusser om dem, så jeg ikke kan kende mig selv.
Jeg ELSKER chili og jeg elsker smukke blomster, men indtil videre har jeg kun magtet at holde liv i en kaktusplante og en aloe vera, der livede betragteligt op, da jeg holdt op med at interessere mig for den.

Mine nyeste børn i husholdningen er en apache-chili, en habanero-plante, en smuk arizonachiliplante og en nordamerikansk mynte. Min vindueskarm dufter som en mojitofabrik og chilierne har fået at vide at de har at sætte frugter, for de skal bruges til alt muligt og jeg TÅLER ikke slinger i valsen- der skal produceres!
Lige for tiden kører jeg et trip med at smide rå chili i min te. Det giver en dejlig brænden, sætter gang i blodomløbet og spicer en ellers halvkedelig te op.


Og nåja, så er det jo flotte planter jeg har. Love them love them :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar