Jeg tager mig lige et øjeblik friheden til at slå ud i en hysterisk eksplosion omkring retorikken omkring de arbejdsløse. Ingen tallerken-alert - andre har sikkert sagt det samme før og sikkert bedre. Men jeg er sur.
Og jeg har hverken tænkt mig at dokumentere mine påstande eller læse korrektur.
På jobcentrenes sider står der, at man skal søge bredt. DVS Jobs i Netto, rengøringstjanser og den slags.
Hvad i helvede tænker de på? Arbejdsløse - især nyuddannede - skal i Job med det, de er uddannet indenfor. Hvis de ikke kommer ud i den virkelige verden og får noget konkret erfaring med deres uddannelse, så er den forældet hurtigere end man kan nå at sige "Falde ud af dagpengesystemet". Der er INGEN værdi i en akademiker, der har arbejdet ufaglært i mange år "til det rigtige Job viser sig". Faktisk bliver det sværere og sværere, at komme ind på det "rigtige" arbejdsmarked, jo længere man går uden at arbejde med det, man er udlært og uddannet indenfor. På den måde får vi jo det her Proletariat af akademikere - den nye ufaglærte klasse, der må arbejde til mindsteløn rundt omkring, fordi de sidder fast i en jobspiral, der gør, at de ikke kan komme til at arbejde med det, så de vil og som de har uddannet sig til.
Et eksempel: En fyr læser teologi i 8 år, tager pastoralseminariet og søger Jobs som præst. Der er intet at få, så han bliver postmedarbejder, for ikke at ligge samfundet til last og fordi der står i Den Store Bog om Selvrealisering, at det er bedre for et menneske, at være selvforsørgende, end at samfundet poster unødige penge i det.
Fint nok, men nu har han været ved postvæsenet i 10 år og hans chance for at komme ind på præstemarkedet er lig 0. NUL!!
Så samfundet har altså postet penge i en uddannelse, der i bund og grund er ubrugelig.
Jeg var selv bange for at falde i den "fælde", da jeg abejdede som hjemmehjælper, men jeg var heldig og fik hurtigt det arbejde, som jeg er uddannet til og som jeg var indstillet på.
Men var jeg blevet hængende i bare et år, var mion værdi dalet endnu mere på jobmarkedet, end den i forvejen var. Man kan godt holde sig opdateret og alt det jazz, men hvis man ikke er i stand til at lande sig et Job indenfor sit fagområde, er arbejdsgiverne, mindre tilbøjelige til at ansætte en, jo længere tid, der går. Dem, der hyrede mig, siger, at det er lige megte om man er arbejdsløs, eller har arbejdet med noget andet (som ufaglært). Er man ikke - efter nogle år - i stand til at score drømmejobbet, eller det, der ligner, tænker arbejdsgiverne automatisk, at der må være noget galt med en, siden man ikke kan få et job, der falder indenfor den uddannelse, man har taget. Således har en højskolelærer, der er teolog, større chance for en præstestilling, end en hjemmehjælper med samme uddannelse Men det er logik for burhøns.
Og netop derfor fejler jobcentrene, når de opfordrer de arbedsløse til at søge "bredt". Der skal fannerme ikke søges bredt, men målrettet! I hvert fald indenfor de Jobs, som falder indenfor den relevante uddannelse. Ellers er det spild.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar