Om propaganda og deslige.

I disse dage er jeg gået i praktikhi hos min bror og dette har bla afstedkommet, at jeg har fået et mindre hysterisk anfald over Folkekirkens Nødhjælpspropaganda, for at man skal samle ind til de stakkels sultne i Afrika.
Bevares, projektet er såmænd ganske sympatisk og jeg er ikke i tvivl om at pengene gør en forskel, men i stedet for at sende penge og relativt akut nødhjælp afsted, så hvad med at fjerne de handelsembargoer, der forhindrer afrikanerne i at sælge deres varer til os. Og hvad med at lade de arme mennesker være og lade dem opbygge deres eget samfund, i stedet for at insistere på at assimilere dem med Vesten?

Og hvad er det for noget offergørelse af de der små negre dernede i Solens land, hvor der altid er varmt,  hvor alle altid er glade og smilende og så taknemmelige for at der kommer nogle hvide europæere ned og viser den Det Gode Liv.
Jeg ved godt, at vi er proppede af billeder af sultne børn, men det der lyserøde tapet, Folkekirkens Nødhjælp har hængt op over Sultkaravanen i år, får mig mere til at undre mig over, hvorvidt der i virkeligheden bedrives passiv-aggressiv kolonisering af afrikanerne. Vi fortæller dem, at de har det dårligt, at det er synd for dem og så forsøger vi at "opdrage" dem til at blive som os. demokrati, lighed (men ikke med os), kvinderettigheder og alt det jazz, men vi mener det jo ikke, gør vi?

Det er ikke meget jeg har at give til godgørende organisationer. Primært fordi jeg er nærig. Når jeg forsøger at retfærdiggøre mig, er det altid noget med, at en alt for stor procentdel af pengene ikke går de rette steder hen og fordi jeg ikke bryder mig om at blive talt ned til af selvbestaltede verdensfrelsere, som forsøger at ramme mig på den sociale samvittighed, som jeg åbenbart ikke er i besiddelse af.
Jeg kan virkelig ikke hidse mig op over de hjemløse, sultne afrikanere, brystkræft og hvad politisk korrekthedssegmentet ellers synes, at jeg skal bruge mine penge på. Mine penge skal nemlig kun bruges på mig selv og dem, jeg har lyst til at spendere på. Eller dem, jeg synes jeg skal spendere på. Og deri indgår perifære stakler altså ikke.

Jeg er virkelig ikke noget godt menneske.