søndag den 31. marts 2013

Utroskab

Nu får jeg garanteret på hovedet, men jeg har lige læst en artikel i Politiken om utroskabsdatingsitet Victoria Milan og jeg må indrømme - hende Army og Lovers-damen har en pointe. Jeg er faktisk utroligt enig med hende. Jeg har på egen krop oplevet, hvordan utroskab kunne styrke et parforhold, jeg har oplevet at elske en mand, men det forhindrede mig ikke i at ryge i seng med en fyr, der gav mig (på det tidspunkt) verdens bedste sex - (i needed that!!). Jeg har omvendt også været i parforhold, hvor jeg ikke havde behov for at være utro. Eller lyst til det.
Men jeg er også helvedes dobbeltmoralsk, for min kæreste skal FGM ikke DRØMME om at drømme om at knalde andre piger.
Jeg ved godt, at der er en vis sandsynlighed for at han gør det, ligesom jeg godt ved, at statistisk set, er der en del mere utroskab, end vi går og snakker om. Det ligger åbenbart i vores gener - der skal knaldes udenom. Hvorfor vi til gengæld reagerer så stærkt på partnerens utroskab, det aner jeg ikke. Måske fordi sex oftest involverer kys og kærtegn, som er så intime, at vi føler os forrådt, hvis partneren gør det med andre? Omvendt er sex, hvor man bare banker kønsdelene sammen i bedste pornofilmsstil jo enormt kedeligt og utilfredsstillende.
Tilbage til min kæreste: Han må godt være mig utro - jeg har ikke en snebolds chance i helvede for at hverken forhindre ham i det, eller afsløre det, men hvis jeg finder ud af det, så må Herren se i nåde til ham, for jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Og jeg forventer heller ikke megen forståelse, hvis han skulle finde mig mellem lagnerne med en anden.

Og kan vi så aftale, at det her bliver mellem dig og mig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar